På vores værksted i Hillerød designer og producerer vi møbler i træ og metal med respekt for det danske håndværk og blik for nutidens hjem. Vi har gjort os umage for at perfektionere hver enkelt detalje og samling, så du blot kan læne dig tilbage og slappe af.

Handcrafted in Denmark

CLOSE TO CLASSIC

Er Frilunds første originale serie, der er designet og udviklet af Mie Hansen og Michael Frilund. Serien er tidløs i formen og nutidig i komforten. Produktionen kombinerer moderne CNC-teknik med klassisk maskinarbejde og håndværk, og alle komponenterne er designet og produceret på vores eget værksted i Hillerød.

Du kan vælge mellem fem udvalgte kombinationer af rustfrit stål, læder og valnød eller egetræ.

Fundamentet

Frilunds fundament bygger på respekt. Respekt for håndværket, for materialerne, for den danske design- og håndværkstradition og for de møbelklassikere, vi står på skuldrene af.

Vi samarbejder med andre dygtige håndværkere og bruger kun lokale materialer. Og så er alle vores møbler konstrueret, så de kan repareres og vedligeholdes. For vi skaber møbler, man har lyst til at passe på og glædes ved hele livet.

Frilund møbler kommer fra Frilunds værksted. Vi tager gerne imod unikke ordre, så tøv ikke med at kontakte os.

FRilund
Værkstedet